I dag måtte jeg vide det Har længe søgt at undgå det At vide om Ole Ritter er død Urolig - kan jeg have misset nyheden Men han lever og jeg bliver glad. Naturligvis lever han Kan Ole Ritter nogensinde dø Det vides endnu ikke Barndomens naive erindring om seksdagsløbet

En depression der letter Et klart hoved vender blikket ud ad og møder håbløshed Hvor end det kigger hen Mangel på erkendelse af absurditet Det kulturbærende bære uden ansvar Ansvarsfraskrivelse er en kultur i sig selv Nytteløs mening forsvares Ingen fornuft Kun sund fornuft båret af kulturen Alt synes at

Jeg er mig selv - alene i rummet At være sig selv - alene med andre Gaden er tom - kun jeg er der I Søndermarken blæser det Træerne holder stand På toppen af Valbybakke Den der har tid til at vente - kan opleve et træ vælte Men tag

Nej, K er et tal svarede min datter. Senere samme aften søgte jeg på K på google. Jeg fik ikke det ventede resultat. K var ingen steder at finde. K er ingen steder, ud over jeg selv er K.

I går mødte jeg en humanist. Sådan en rigtig en ude fra KUA. Fra den gang humanister kom fra beton og kedelige kantiner. Et fantastisk intermezzo hvor man kunne bevæge sig fra mad til bibliotek og videre til bogbutik på få minutter; med et valgfrit toiletbesøg hvis man havde lyst